14. feb. 2010

Kage til Klassen



I anledning af datterens fødselsdag, skulle hun ha kage med til klassen.

Det er en chokolade kage, med choko nougat Ganashe og hindbærsyltetøj.

Da hun kom hjem i pausen for at hente kagen syntes hun den manglede noget, så hun og en veninde pyntede kagen lidt med snebolde og snemand.

8. feb. 2010

Barselskage


et af vores vennerpar har lige fået deres 2. søn. Så vi var lige en tur forbi i søndags for at se den lille guldklump, man glemmer godt nok hurtigt hvor små de har været når man kigger på sine egne store tumlinger.

Kagen var en vanilje kage med Jordbærmousse og Chokonougat Ganashe.

Den lille fine baby er lavet i en ny form, jeg har fået i gave af min mand.
Og den passede jo lige til lejligheden.

Melodi Grand Prix


Kage bestilt af mandens fætter til tv hygge med venner.

Kagen indeholdte vaniljebund, Jordbærmousse, Kokosbund, Chokolademousse, vaniljebund.

Jeg havde ikke nogen 5 taks stjerne udstikker så det måtte manden ud og købe til mig så det har jeg nu til næste gang.

Det er altid dejligt med nogle nye kageting.

1. feb. 2010

Nalle og Tulles Fødselsdags kage


Min store pige bliver snart 11 og har i den anledning holdt pyjamas fest for pigerne i klassen sammen med en veninde..

De ønskede sig en STOR kage og med en hulens masse ting på.

Men tiden var der ikke til det så de måtte nøjes med denne her.

De blev super glade for den og på trods af den store kage, lykkedes det ca 12 tøser og 4 forældre at fortære det meste af kagen.

Det var en vaniljekage med jordbærmousse og hvid toblerone ganashe

23. jan. 2010

Evelyn´s Kage


Kage bestilt til 70 års fødselsdag.

Evelyn´s Interesser er alle former for håndarbejde, Spanskundervisning og stavgang, Så det skulle selvfølgelig ha indfyldelse på kagen.

Derud over var kagen ønsket i vindrød og hvid da det var festens farver.

Kagen består af Mandelbunde og hindbærmousse, så den osse indeni nogelunde holdt disse farver.

Her kan i så se det færdige resultat.
Desværre kunne jeg ikke finde mit Kamera så jeg måtte pænt spørge dem der havde bestilt kagen om at hjælpe mig med billeder. og det har de så venligt gjort.

Tak for det.

20. jan. 2010

Logo Kager


Jeg har lavet disse 2 lagkager til min mands arbejde.

Ikke fordi han skyldte kage for at kvaje sig eller lign. men fordi han havde lyst til kage.

Det er Mandelbunde med Jodbærmousse og flødeskum rørt med hakket chokolade og vanilje.

Logoerne er alle taget fra firmaets hjemmeside.

3. jan. 2010

Årets Sidste Kage


Vi holdte Nytårs aften Sammen med nogle venner og deres børn.

Jeg syntes vi skulle ha en kage til at hygge med mellem Maden og Kransekagen, men vi havde alt for meget mad, så vi nåede aldrig til kagen.

Så i stedet mødtes vi til Brunch og Kage 1 jan om formiddagen.

Det er Vaniljebund, Chokolademousse m hakket chokolade, Chokoladebund, Jordbærmousse, Vaniljebund.

Olivers Barnedåbskage


Denne kage er helt igennem Chokolade.

Chokoladebunde, Hvid toblerone ganashe, Chokolade mousse og Mørk Toblerone Ganashe.

Det er Olivers Forældre der har bestemt hvordan den skulle se ud.

Teksten på nederste kage er: En Lysende stjerne er født.

15. dec. 2009

Årets 1. julekage


Jeg skulle lave en simpel julekage udenfor meget pynt til en Julefrokost.

Og da de fleste jo desværre ikke er i stand til at huske hvordan den så ud dagen efter, benyttede jeg mig af lejligheden til at prøve nogle nye patchwork udstikkere af jeg har købt i England.

Synes nu selv den blev ret sød.

Det er Lyse bunde med "en duft af jul" mousse og en ganashe lavet på marabous nye Vinter chokolade.

15. nov. 2009

Emmeli´s Barnedåbskager



En af mandens kollegaer skulle holde barnedåb i dag.
Og da mandens job efterhånden har spist en del af mine kager, spurgte de om jeg ville lave en kage til dem.
Konen, kiggede så min blog godt igennem og fandt nogle ideer til deres kage.
Og det blev så til disse 2 kager.

Den store er chokoladebunde og hindbærmousse. til ca 50 pers.
Den lille er en Børnekage, Drømmekage med drømmen i bunden smurt op med chokolade smørcreme. til ca 20 pers.


Jeg fandt den lille vugge på nettet, og tænkte den lige var den rette til denne dåbskage, og da jeg havde lavet den torsdag aften vidste jeg den bare ville være helt perfekt som toppynt på deres kage.

Så det bliver ikke sidste gang jeg laver sådan en lille vugge.
Lørdag aften havde jeg lidt ekstra travlt for i et kort øjeblik hvor jeg ikke var opmærksom havde Mike på 1½, på tåspidser kunne nå et fad på bordet med blomster og bogstaver, og det tog ham ikke mange sekunder at proppe munden og sige Mam Mam.